Anbefaling

Fra første møde med Christina, var vi ikke i tvivl om, at vi ville være trygge ved, at vores på det tidspunkt 10 måneder gamle søn ville have en dejlig tid hos hende. Christinas hjem udstråler at børnene er i fokus, og efter en varm velkomst gik der kun få minutter før Fritz var optaget af at lege i det hyggelige legehjørne i Christinas stue. Christina er privat  pasninsordning med stort engagement, glæde, faglighed, kreativitet og med hjertet. Indkøringen gik forrygende godt, og Christina tager meget hensyn til børnenes rytme, og forældrenes behov blev imødekommet med stor fleksibilitet. Det er dejligt, at Christina har valgt at holde børneflokken lille, så der er meget tid og overskud til hvert enkelt barn. Man kan fornemme, at hvert barn bliver mødt i øjenhøjde og de individuelle udviklingsfaser bliver tilgodeset.

Tumlingerne har hver dag foretaget sig noget, og er vejret ikke med på det, så bliver picnic holdt spontant på stuegulvet.

Vores dreng har altid været glad og tryg hos Christina. Han har tydeligt nydt selskabet med de andre børn, legeaftalerne med nabo-pasningsordningen og Christinas børn, når de var hjemme en dag.

Kommunikationen med Christina har altid fungeret godt, og at følge med i dagligdagen via Tumlingernes dagbog og de mange flotte fotos har været dejligt.

De bedste anbefalinger til Christina, og en stor tak for at du har givet vores søn mange gode oplevelser, kærlighed og tryghed.  Vi kommer til at savne dig!

Kærlig hilsen, Annette & Jesper

Ord der er steget over er pga ny dagtilbudslov.